Ifølge Politiken kæmpes den Afghanske kvindekamp bag sløret - hmmm det er svært at kæmpe bag en burka, det er meget svært at se ud og man kan ikke se sine fødder...
I foråret var jeg i Agfhanistan med Flygtningehjælpen og det var fantastisk og sørgeligt...men efter vækkes interessen altid når der er noget om landet - det sker jo mere og mere sjældent efter Irak er kommet på programmet.
Til hverdag arbejder jeg i Flygtningehjælpens kommunikationsafdeling, hvor vi blandt andet arbejder på at få folk til at huske glemte konflikter rundt om i verden. De tjetjenske flygtninge lever under frygtelige forhold i lejre uden for Tjetjenien. Azerbajdsjan er et andet eksempel på en konflikt de færreste husker eller tænker på længere. 10 år har nogle af flygtningene siddet i gamle stalde, togvogne etc.
Engang imellem kommer vi ud på projekterne i en uges tid - og jeg var så i Afghanistan. Der er mere om min tur
her:
Det var et tilfælde, at jeg fik job i Flygtningehjælpen, jeg havde et studiejob mens jeg læste Litteraturvidenskab på KUA. Da jeg blev bachelor for 2 år siden blev jeg tilbudt et vikariat og senere en fastansættelse.
Det var sjovt at komme fra universitetet ud på arbejdsmarkedet - og de to verdner er meget langt fra hinanden. Planen er at jeg skal tage en master i Design, medier og kommunikation mens jeg arbejder.
Ellers er der vel kun at sige, jeg bor tæt på IT-universitetet, i det utrolig charmerende Nord-vest. Her bor jeg med min kæreste Henrik, der læser jura og som er specialeskrivende. Til sommer venter vi vores første barn - og det er meget spændende og lidt skræmmende.
